Martha er kommet i egen seng. Så nu er det slut med lige at vende sig i sengen og stikke hånden i liften for at markere "at jeg er lige her". Nu ligger hun lidt mere end en arms længde fra mig, det er ikke langt, I know, men ikke desto mindre overraskende grænseoverskridende for mig, det havde jeg ikke lige regnet med. Så de første 2 nætter sov jeg helt af H-til. Og ikke nok med det, ja så er hun begyndt at vågne ved 2-3 tiden og så igen 05:15-05:45 tiden. Før var det kun sidst nævnte, så det kan mærkes. For at gøre min nat bedre har jeg så rykket sengen de der små 10 cm tættere på min seng, så jeg i det mindste kan nusse hendes hånd igennem tremmerne. Er sikker på manden syntes jeg er fjollet (læs pylleret), men det er ikke noget der bliver sagt højt. Han kan også lige prøve. Vi har nemlig modermælk ifryseren og sutteflaske i skabet, dvs far-amning er ikke en umulighed, heller ikke kl. 02:00
Marius har sagt farvel til hans ellers højtelskede sutter. Vi sad en mandag aften i sofaen og jeg spurgte ham om ikke han synes vi snart skulle hænge sutterne på Suttetræet? Fik pænt af vide at jeg da var fjollet, og at der ikke findes træer lavet af sutter, det kunne jeg ikke rigtig argumenter imod. Prøvede så med om ikke vi skulle sende sutterne til julemanden ? Og sørme om han ikke bed på. Jeg forhørte mig så om hvornår han havde lyst til at det skulle ske. Han meddelte at det godt måtte være på fredag for der var det guf- og Disney sjov dag. Så i fredags efter børnehave tegnede vi en tegning, skrev et brev til Julemanden og bandt sutterne på en snor, kom hele molevitten i en kuvert, satte frimærke på og gik over i postkassen med dem. Hele vejen var han helt cool og indforstået med at han aldrig ville få sine sutter igen. Havde talt en del med ham i løbet af ugen og han har haft JA-hatten på hele vejen. Vi købte (selvfølgelig) en is for at fejre det.
Om aftnen orkede jeg helt ærligt ikke at tage kampen, så han fik lov at dejse om på sofaen. Lørdag og søndag ved puttetid blev der spurgt til sutterne og jeg medelte at de var på vej op til Julemanden. Han var ikke helt tilfreds, men heller ikke bund ulykkelig. Igår aftes og hertil aften har han ikke nævnt dem. Så jeg håber det er ved at være ovre.
Nu sidder du måske derude og tænker hvor pokker det brev med sutter i er røget hen. Men efter min geniale idé med at bringe julemanden på banen, ja så måtte jeg lige Google det. Og man kan rent faktisk sende et brev/sutter til julemanden, det koster bare porto. Husker man at skrive sin adresse i brevet, så modtager man et diplom fra julemanden fordi man har været så sej at sige farvel til sutterne. Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage det, og ikke mindst til at se Marius' s reaktion.
