Jeg kan huske jeg bedst kunne lide Pippi fordi hun havde alle de penge, nr. 2 var fordi hun havde sin egen hest, nr. 3 var fordi hun boede i Villa ville kulla, som det iøvrigt også hedder på portugisisk.
I julegave fik hun H.C. Andersen, et udpluk af hans eventyrer, og Little Miss D fik også en H.C. i dåbsgave. Og hermed er den første tradition indført i mit liv i Brasilien, alle de børn vi kender og holder af får bøger i fødselsdags gave indtil de er ved at brække sig. Bøger er bare så sjove og vigtige og selvfølgelig tit og ofte spændene.
Jeg selv har lige taget hul på "Vilde svaner" af Jung Chang, jeg har læst første kapitel ,den er på 616 sider og jeg glæder mig slet ikke til at den er færdig.
