Heldigvis bedre sent end aldrig

Idag fik jeg endelig gjort noget som har naget mig længe, næsten 1 år. Det er en rigtig lang historie som jeg ikke vil komme nærmere ind på, ihvert fald ikke nu. Jeg har haft de hersens drømme, (ikke mareridts agtigt, men heller ikke behagelige drømme agtigt.) faktisk handler det om flere personer, men jeg er kun interesseret i at komme ud på den anden side med en af dem. Det var så hende jeg endelig tog mig mod til at ringe til, for at høre om bare fordi vores fælles veninde og jeg ikke kom godt ud af det sammen, betød at vi heller ikke skulle tale sammen. For ligesom at få en afslutning på mine drømme og mine tanker. Det er jeg meget glad for jeg fik gjort. Først blev hun meget overrasket, rigtig meget, faktisk så meget at jeg næsten troede hun ville smække røret på igen, det gjorde hun ikke og vi fik talt lidt om det der skilte os ad, lidt om hendes familie, lidt om min, lidt om mit liv her i Brasilien, lidt om det hun har været igennem de sidste år, og en hel del om alt og ingenting, 2 timer 35 minutter senere blev vi enige om at IP telefoni er guds gave til os der er langt væk hjemmefra og at vi klart skulle snakkes ved senere på ugen. Vi har kendt hinanden i 8 år og det syns jeg er lang tid når man ikke engang er fyldt 30år. Jeg er sikker på at jeg får en rigtig dejlig nattesøvn, det ser jeg frem til. Tak Frusciante. Livet er for kort til dårlige venskaber, og for langt til at miste de gode.