Breaking news!

Idag er jeg vågnet til en dejlig nyhed. Nemlig at vores ansøgning til visum er blevet godkendt, vi kan hente vores visum i Buenes Aires, Argentina om 5 dage, det er vidunderligt, det betyder nemlig en hel del, bl.a at vi nu vil anskaffe os en hund, at vi kan få et journal nr. som man skal have og som giver mig ret til at få sendt alle mine dejlige ting (samt dyne og pude som er savnet) ned fra Dk af, det tager vel en 5ugers tid at få det sendt hertil, og inden man så får det frigivet, ja så er der hurtigt gået 2 måneder, men jeg glæder mig til den dag jeg får at vide at nu er mine ting på samme sydlige halvkugle som mig selv. Det betyder også at vi nu kan starte et rigtigt anstændigt liv her i den 3 verden, og det bliver skønt at føle sig som et menneske igen med rettigheder.
Jeg har længe ville skrive et indlæg om hvordan det går med firmaet, jeg kan fortælle at det går strygende, men detaljer får i når jeg kommer tilbage fra stranden af, vi skal nemlig snart afsted da det tager 6 timer at køre derned og vi skal lige forbi Andreas som er en dansk mejerist, vi skal nemlig se hans mejeri og det glæder jeg mig til. Glæder mig faktisk til det hele ;o) -God weekend

Uhm weeeekend

Her skal jeg holde weekend http://www.ferieibrasilien.dk/ fra imorgen til og med søndag, vil jeg suge den sidste sol vi har her i det Brasilianske efterår hvis det selvfølgelig ikke regner... Vi er 13 mennesker der skal bo i dette hus, og fredag d. 1 maj skal vi naturligvis have en traditionel dansk frokost og det glæder jeg mig enormt til. Derudover skal vi bare grille, spise dejlig mad, ligge på stranden og drikke iskolde drinks. Klik forbi og se de andre skønne billeder. Skønt. God weekend til jer alle derude.

Daphne 1 år

Lørdag d. 25 april fejrede vi hende herses 1 års fødselsdag og det var en fornøjelse i den grad, hun har ikke haft en nem start på hendes liv så det var en fest uden lige. Vi var en masse voksne mennsker som drak en hel del alkoholiseret drikkevarer, men alle hyggede sig børn som voksne.

Tillykke søde Dahpne og tak fordi jeg måtte komme.

Nye sko, fine sko, danse sko

Syntes også lige jeg vil vise jer mine nye danse sko. -Fine ik' ?

The Queens

Igår var jeg til Dronningens fødselsdag. Det er et årligt arrangement som Konsulatet sørger for at få op og stå. De "punker" de danske virksomheder her i São Paulo til at give et bidrag til festen. Igår var vi 300 gæster det var virkelig hyggeligt. Vi fik en lille tallerken med røget og gravad laks og en lille sild til forret, og så var der buffet til hovedret som også bestod af koldt bord samt kartofler, ribbensteg, kalkun og brun sovs. Det er en brasiliansk dame som har arbejdet i det danske køkken for 25 år siden, og ja hun prøver da, men maden var bare ikke lækker, man kan jo evt starte med at smage maden til med salt og peber. Så nu er muligheden at vi skal lave maden næste gang, eller det håber jeg, dels fordi at vi kan gøre det meget bedre og dels fordi det ville være fantastisk at gøre så mange mennesker glade.
Dronningen kunne desværre ikke selv være tilstede, så pigerne på det nedenstående billed måtte træde til som stand in, hvilket jeg syns vi gør rigtig godt. Alle pigerne inkl. mig selv har danske mænd. Og ved at kigge på det billed kan jeg vidst godt gå ud fra at jeg er faldt til. Det var bare så hyggeligt og nøj hvor vi fik danset. Jeg havde købt nogle nye fine sko med nogle uhyggelige høje hæle, men det klarede jeg bare helt fint. Dansede, hyggede og snakkede hele natten lang og var hjemme kl 04:30, så idag føler jeg mig lidt ældrer end jeg egentlig er, og ikke nok med det, så har jeg også fanget min første Brasilianske forkøelse. -men med mine erfaringer fra det danske klima, ved jeg heldigvis at det går over om et par dage ;o)

Fra venstre; Fananda som er sammen med Morten, håndboldtræneren, Moi, Tania, som er sammen med Vitus, de er heldige forældre til Dahpne, Thais som er sammen med Peter fra handelskammeret, Mirian, som er sammen med Jonas, forsikrings manden, Aline som er med Niels fra hans eget opbygget firma der arbejder med rockwool, de venter deres første barn lige rundt om hjørnet, og sidst Cintia som er sammen med General Konsulen.

Lang fredag

Fik da slet ikke fortalt at vi langfredag fik stablet en påskefrokost på benene, på 2 timer, vi var godt nok kun 7 mennesker, meen det var med hele molevitten, sild, æg, leverpostej, som iøvrigt var yderst frisklavet, så var gravad lax, spegepølse, remoulade, og naturligvis det dejlige hjemmebagte rugbrød, Og selvfølgelig 2 slags snaps og en håndfuld iskolde bajere. Det var en dejlig og sjov eftermiddag.

Hvilken baggrund har du?

På dit skrivebord?

Jeg har et billed fra min tid i Vejers som ligger ovre ved Esbjerg. Jeg har arbejdet næsten 4 sæsoner på restaurant Knudedyb. Det var der jeg mødte Kongen, det er et specielt lille sted som har en masse gode minder, et sted som har en helt speciel plads i mit hjerte. Vi valgte at stoppe i starten af Juni sidste år fordi vi kom i uoverenstemmelse med ledelsen. Det var sådan set en rigtig god beslutning for vores parforhold, vi flyttede 3 mdr til København hvorefter vi så flyttede herned.

Lige for tiden har jeg dette billede som baggrund, fordi det er normalt på denne her tid vi starter op i Vejers, og jeg savner det. Jeg er glad for at være her hvor jeg er, men derfor må man gerne savne ikke? Som I kan se ligger vesterhavet for enden af gaden. Det var en restaurant med eget røgeri. Forestil jeg en steghed sommerdag i juli, at være i dette lille paradis, friskrøget fisk og iskold hvidvin i picnickurven og så ellers bare finde et hyggeligt lille hul i klitterne og nyde udsigten, solen og hinanden.

Min chef stoppede sidste år, fordi han ikke kunne finde nok kompetent personale, så jeg ved ikke hvad det er for en restaurant der ligger der nu, hvis i nu skulle få lyst til at tage et smut til vestjylland, men der en masse andre dejlige steder derovre, så det er helt klart en tur værd i en weekend midt i juli.

Det var da en underlig lov

Idag er det blevet vedtaget ved lov at ved alle idræts arrangementer med 5000 tilskuer el. derover, skal den brasilianske national melodi spilles, og folk skal vise deres respekt ved at stå oprejst. Hvis dette ikke bliver gjort får den afholdene sportsklub en bøde på 3967 reais. Det skal man ca. gange med 2,5kr.
Det viser vel bare at de højre magter i den afdeling ikke har super travlt.

Myldre tid i en by med 20.000.000 indbyggere

Jeg ved ikke om I kan fornemme bil køen, billedet er ikke super godt, men jeg kan fortælle af bitter erfaring at man holder seriøst stille, når man rammer det gyldne tidspunkt.

Der var proppet i metroen idag, har ikke oplevet det så slemt før puha, det var varmt at stå som sild i en tønde, godt at man ikke behøver det hver dag..

En hel pose marcipan påskeæg

Og et andet påskeæg af mælkechokolade senere og jeg har har ondt i maven´, Ydrks. Man er bare så grådig i gernings øjeblikket og man glemmer alt om, at når man er færdig med at fortære sit bytte får man det bare rigtig skidt i maven. Men det var jo bare fordi, jeg modtog pakken med dette indhold igår, det er min far som har sendt den, og jeg skulle jo bare lige smage.. Udover den nu forsvundne chokolade var der også 3 poser tyrkisk peber, et magasin, en avis, og en pakke tandpasta. Ja jeg ved godt det lyder mærkeligt, tandpasta??, men jeg er altså dybt afhængig af Zendium tandpasta, den er god til mit sarte tandkød.
Tror jeg ofre den ene pose tyrkisk peber og laver en flaske sort svin, den er altid rar at have liggende. Især her i landet hvor man på ingen måde kan opdrive den slags shots, og en fest uden shots..

Puha en film

Don Cheadle spiller den heroiske hoteldirektør Paul Rusesabagina, som skjuler og redder tusind tutsier under hutuernes monstrøse massakrer i Rwanda, der i 1994 kostede over 800.000 mennesker livet i tre blodige sommermåneder.

Historien minder om en anden autentisk baseret fortælling, som Steven Spielbergs så gribende filmatiserede i Schindler's List (1993) - et såkaldt almindeligt menneske, der pludselig finder sig i en altafgørende nøgleposition og trodser alle odds, al fornuft og sætter sit eget liv på spil for at redde livet for sine medmennesker.

I Hotel Rwanda følger vi det internationale samfunds passivitet, mens en af historiens værste folkemassakrer udspiller sig på rekordtid. Rusesabagina hvirvles ind i begivenhederne uden større overvejelse, men vakler aldrig i sit stadig mere risikofyldte forehavende, der ene og alene er drevet af ubøjelig samvittighed og medmenneskelighed. Snart omdannes hans luksushotel til et trængt refugium for tusind truede tutsier, og kun takket være et formidabelt mod og stålsat snarrådighed lykkes det ham at redde flygtningene fra de vilde massakrer, der hærger landet.

Rødderne til det dybest set helt arbitrære skel mellem Rwandas overklasse, tutsierne, og underklassen, hutuerne, stammer fra den belgiske kolonitid, men en propagandistisk gnist kombineret med et historisk had og et påtvunget modsætningsforhold udvikler sig her til en eksplosiv blodrus.

Udover Don Cheadles nøje afmålte karakterportræt er det filmens store styrke, at den så skånselsløst viser, hvilken meddelagtighed mediernes systematisk dehumaniserende dæmonisering får, hvor tutsierne reduceres til »kakerlakker«, der er skyld i alverdens ulykker, og som i lighed med pest og udyr naturligvis skal udryddes - og næsten bliver det.

Det er vanskeligt at bygge en fortælling om håb og mod på baggrund af knap en million nedslagtede mennesker - og det er vanskeligt at gå fra en sådan filmoplevelse med en opbyggelig morale, når man er bekendt med historien. Men det er hyldesten til den forskel, som individet kan gøre som individ, og det stærke portræt af Rusesabagina, der gør, at det lykkes med Hotel Rwanda.

Det er ikke skelsættende filmkunst, men det er en skelsættende fortælling, som af både kunstneriske og politiske grunde fortjener den dramatisering af et afgørende kapitel og et afgørende menneske i historien, som en god film kan levere.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, oktober 2006

Ja, jeg har været inde og finde et referat på denne her film, fordi hvis jeg selv skulle rode mig ud i at fortælle om den ville det blive en værre sø-forklaring.

Jeg så den igår aftes, og fy for pokker en film. Det er én af den slags man kun ser én gang. Hvis ikke kongen havde siddet ved siden af havde jeg TUD brølet det meste af filmen. Jeg var rasende og meget rørt og vel at mærke ikke på den gode måde. Hold da op en historie. Drømte sågar at jeg blev skudt i nat, det har afgjort været filmen der påvirkede den drøm.

Jeg har lånt billedet hos: http://www.wikipedia.com/

Referatet af filmen har jeg lånt hos: http://www.humanisme.dk/

Hvad dælen

Kongen og jeg kommer gående stille og roligt på gaden, vi er på vej til vores lokale bar. Så kommer denne her dame gående imod os, meget almindelig ser hun ud, men jo tættere hun kommer imod os, jo mere kan jeg godt se at hun er en som lever største delen af sin hverdag på gaden, da vi så passere beder hun os om at pisse ud i rendestenen for der høre vi gringoer til, intet bedre. Bl.a. det får mig til at indse at her i blandt er det mig som er maddiken. Håber og beder til at jeg bliver foskånet for største delen af den racisme imod hvide mennesker der findes hernede. Det føles dybt surrealistisk at folk kommer med 1/2 racistiske bemærkninger imod os, det er ikke første gang og indtil nu har det kun været kvinder med spydige kommentarer, men måske er det ikke andet for dem... -men det er det for mig. Desværrer når man er hvid her i landet er det også ens betydning med at man har penge, mange penge, sådan er det jo bare ikke for mit vedkommende, men hvordan skal de kunne se det.

Glemte jo helt

At fortælle jer om vores ven Morten, han er håndboldt træner, og er nu også blevet det for det Brasilianske kvinde landshold. Det er da bare for sejt! Syns I ikke?

Tænk dig en gang

Jeg er ikke glad for at sige det højt, bliver faktisk lidt bange. Her forleden da jeg kom ind i Zara butikken som vi heldigvis også har hernede, ja så var det ligefør jeg blev nødt til klemme mig selv hårdt i armen. Som der i de danske butikker i disse dage nok er ved at være fyldt med forår og sommer tøj, ja så kom jeg ind i denne hersens Zara butik, den havde et look som jeg alt for udemærket kender fra de danske tøj butikker sådan som de ser ud i september/oktober måned, ja den var fyldt med efterårs farvet tøj og ikke nok med farven var den samme næhh nej tykkelsen på tøjet var lige sådan, store jakker og uldtrøjer, langbukser og kjoler i tykt stof, samt store støvler.
Jeg tænkte for mig selv, kan det nu også være rigtigt. Jeg nyder de dage hvor solen ikke er skarp og jeg kan tage mine fantastiske jeans og en langærmet på, det kan jeg rigtig godt lide, men ligefrem efterårs look, nej tak. Så jeg måtte direkte hjem og høre med Kongen om det nu kunne være rigtigt, koldt efterår i Brasilien??? Han gav delvis butikken ret. Ja til at her bliver en del køligere en 15 grader + minus, men han sagde også at de var lidt overhysteriske, med hensyn til den slags. Vi har ikke helt de samme markeringer af årstiderne her i landet og når de så endlig får muligheden til at gøre lidt ud af det, ja så kan det godt tage overhånd. Så ja her bliver væsentlig koldere, men det er også fordi bygningerne ikke er kolde venlige, man kan ikke lige fyre op for radiatoren. Husene her i landet er bygget til netop at holde på kulden om sommeren så der ikke bliver steghedt inden døres. Jeg glæder mig til efteråret er overstået.. og tør ikke tænke på hvad der kommer derefter. Oppe i bjergende kan der godt blive helt ned til nogle få minus grader, men så holder vi os bare væk derfra så længe.

Feijoada

Er den Brasilianske national ret, den består af sorte bønner kogt med soltørret kød, pølser, svinekød, og andre svinerester f.eks. øre, tæer, tryner, og andet som man ikke skal tænke for meget på ;o). Retten er godt krydret og serveres med ris, friske appelsin stykker, flæskesværd, stegte bananer, samt farofa som er maniokmel ristet på panden med f.eks. bacon tern, banan, rosiner eller skinke kød, det variere lidt fra sted til sted og fra husmor til husmor. Farofa er noget underligt tørt rasp lignende noget, men her i Brasilien er det lige så vigtigt som ris og bønner.

Feijoada stammer fra slavetiden. Slaverne tilberedte måltidet af kødresterne fra de riges bord.

På de fleste anstændige restauranter er kødet delt op, så det soltørret kød er for sig, pølser for sig, og alt det som jeg slet ikke har lyst til at spise eller tænke på for sig. Det kan jeg godt lide. Jeg spiser heller ikke den klassiske udgave, jeg spiser bare bønner lidt ris, soltørret kød og farofa. Kongen spiser hele molevitten pånær øre, tryner og den slags, så skyller han ned med en caipirinha selvfølgelig og så deler vi en øl eller 2. Smag og konsistens svinger utrolig meget fra sted til sted, så vi har lært at det nemmeste er at komme det samme sted, og det gør vi så, det er et hyggeligt sted med stor salat buffet og det er et sted hvor kongen er kommet igennem de sidste 10 år. Og det er stadig den samme ejer, så man ved den er god der.

Feijoada spiser man kun onsdag som er lille feijoada dag og lørdag, som er den store, man spiser det til frokost/ eftermiddag og så spiser man stort set ikke andet den dag.

Det er 2 lørdage siden jeg sidst fik min dosis og så får man altså abstinenser. Så imorgen er der kun lagt planer hvis det er noget der kan foretages imens vi spiser bønner.

Vi plejer gerne at være nogle stykker der mødes på den restaurant, så hænger vi lidt ud og drikker os lidt 1/2 fulde imens vi bare spiser og spiser til det står ud af ørerne, det er især en skøn ret hvis man har tømmermænd, det syntes jeg dog ikke i starten, men det gør jeg bestemt nu. Hvis det bare er kongen og mig som spiser, så tager han en avis med og jeg en bog og så nyder vi stilheden.. -God weekend.