fredag den 3. april 2009

Feijoada

Er den Brasilianske national ret, den består af sorte bønner kogt med soltørret kød, pølser, svinekød, og andre svinerester f.eks. øre, tæer, tryner, og andet som man ikke skal tænke for meget på ;o). Retten er godt krydret og serveres med ris, friske appelsin stykker, flæskesværd, stegte bananer, samt farofa som er maniokmel ristet på panden med f.eks. bacon tern, banan, rosiner eller skinke kød, det variere lidt fra sted til sted og fra husmor til husmor. Farofa er noget underligt tørt rasp lignende noget, men her i Brasilien er det lige så vigtigt som ris og bønner.
Feijoada stammer fra slavetiden. Slaverne tilberedte måltidet af kødresterne fra de riges bord.
På de fleste anstændige restauranter er kødet delt op, så det soltørret kød er for sig, pølser for sig, og alt det som jeg slet ikke har lyst til at spise eller tænke på for sig. Det kan jeg godt lide. Jeg spiser heller ikke den klassiske udgave, jeg spiser bare bønner lidt ris, soltørret kød og farofa. Kongen spiser hele molevitten pånær øre, tryner og den slags, så skyller han ned med en caipirinha selvfølgelig og så deler vi en øl eller 2. Smag og konsistens svinger utrolig meget fra sted til sted, så vi har lært at det nemmeste er at komme det samme sted, og det gør vi så, det er et hyggeligt sted med stor salat buffet og det er et sted hvor kongen er kommet igennem de sidste 10 år. Og det er stadig den samme ejer, så man ved den er god der.
Feijoada spiser man kun onsdag som er lille feijoada dag og lørdag, som er den store, man spiser det til frokost/ eftermiddag og så spiser man stort set ikke andet den dag.
Det er 2 lørdage siden jeg sidst fik min dosis og så får man altså abstinenser. Så imorgen er der kun lagt planer hvis det er noget der kan foretages imens vi spiser bønner.
Vi plejer gerne at være nogle stykker der mødes på den restaurant, så hænger vi lidt ud og drikker os lidt 1/2 fulde imens vi bare spiser og spiser til det står ud af ørerne, det er især en skøn ret hvis man har tømmermænd, det syntes jeg dog ikke i starten, men det gør jeg bestemt nu. Hvis det bare er kongen og mig som spiser, så tager han en avis med og jeg en bog og så nyder vi stilheden.. -God weekend.

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var rigtig spændende at læse om den brasilianske nationalret, Mille, den du er blevet så glad for!

Mille F sagde ...

Madame; Tak, ja og det er lidt sjovt for sidst jeg var hernede for 3 år siden rørte jeg den ikke med en ildtang, jeg havde ikke engang lyst til at smage på den ;o)