En windsor

Jo når man nu beslutter sig at man vil have slips på, og man derefter går ud og køber sig et, så vil jeg klart anbefale at man også husker detaljen om slipseknuden. Og at møde op til en fest med et slips i hånden for at finde nogen som kan binde en knude, jo det er jo ikke super stilet. Men heldigvis for internettet, så lykkedes det mig at binde en windsor knude, jeg er lidt stolt. Så nu vil jeg tage til fest med slips og smart knude.

Indvielse

Igår holdt vi en lille komsammen, vi plejer jo at mødes på en bar om fredagen, men igår besluttede Kongen og jeg at inviterer folk forbi Casa do EmporiUM, til en lille en. Gæst nr. 1 kommer med 24 øl og en flaske gin, gæst nr. 2 kommer med 24 øl og 1 liter vodka. Ved egentlig heller ikke hvad jeg havde regnet med, en lille en, tyear right, in your face, alle blev mere eller mindre stang stive, og jeg lavede små smørrerbrøds happere til dem med bl.a frisk bagt leverpostej, det var et hit. Og det var rart endeligt at få vist køkkenet frem til nogen ;o)

En sludder for en sladder

Igår fik jeg mig lige en sludder med ambassadøren om müsli:

Mille: Joo jeg laver selv min müsli, og den er bare rigtig god.

Ambassadøren: Nårh jamen hvad putter man så i??

Mille: Det kan jeg faktisk ikke lige huske nu.......

Mille: Eller jo man kan jo putte lige det i man har lyst til....

Mille: F.eks tørret frugt, nødder, nårh jo og så nogethavregryn, gerne noget af det lidt grovere, ja hvis man da kan få det her ude?

Ambassadøren: Joo det tror jeg nu nok at man kan.

Mille: Okay jamen så er det bare det, så vender man det i noget smeltet sukker og bager det sprødt i ovnen og hakker det, bom så er der müsli ;o)

Ambassadøren: Nå jamen der kan man bare se.

Mille: Skal jeg fortælle dig hvordan man laver yoghurt?

-Sådan der Mille godt gået, en god og fornuftig samtale med en mægtig mand, mission completed ;o)

50-90%

Her i Brasilien er der 2 måder at adoptere på, den ene er den som er helt umuligt for udlændninge som bor i Brasilien, det er den med den lange vente tid. Nr. 2 er hvis man besøger et børnehjem igennem en lang periode og man pludselig er blevet en 50-90% del af et børnenes liv, jo så har man faktisk ret og lov til at tage den lille person med sig hjem på papirer, helt uden vente tid, bom så har man et lille barn. Min veninde som arbejder et par dage om ugen på et børnehjem fortalte mig forleden om en lille pige som blev "indleveret" 10 dage gammel, 10 fucking dage gammel efterladt på hospitalet af sin mor, det er jo på ingen måde svært at være en 50-90% del af hendes liv. Idag er hun 3 uger. Åhhh hvor ville jeg bare ønske jeg havde alverdens tid lige nu, Så ville jeg inlogere mig hos min veninde i en måned-6uger og så ville jeg tibringe al min tid med de børn og med den baby, og så efter endt 6 uger ville det være mig en ære at tage hende med hjem som min egen datter, jeg ville elske og ære hende i medgang og i modgang og nøj hvor ville jeg elske at have en lille chokolade prinsesse. Og tanken om at der i det mindste bare er en af dem som ikke behøver at leve deres liv på børnehjem eller på gaden, ja den får mig næsten til at tage bussen med det samme.

Det er også sådan hernede at man kan låne et barn med hjem i weekenden, man tager ud på børnehjemmet og vælger sig et barn man godt kunne tænke sig at tilbringe sin weekend sammen med. Det lyder jo fuldstændig langt ude tænker du, det gjorde jeg ihvert fald, men når man går i detaljer er det faktisk okay. Man gør det mest så barnet kan få lov at komme ud og opleve lidt, men man gør det også for at motivere og opfordrer folk til at adoptere. Jeg glæder mig til at jeg har lært sproget, og jeg glæder mig til at jeg har mere tid og overskud, så vil jeg finde et børnehjem og besøge det engang hver 14 dag og lege med alle de dejlige børn, vi kunne lege dåseskjul, hoppe i shippetov, lege bankebøf, spille fodbold eller bare læse historier og tegne eller spille ludo. Og hvis der så kom en dag, hvor jeg har været 50-90% af nogens liv og en af lederne kom og sagde du kan tage ham eller hende med hjem, ja så ville jeg gøre det uden at tøve.

http://www.patrickschildren.org/

En hjemmevideo

Jo så havde vi lånt en dvd af en kammerat, det er en han har købt billigt i Kina hvor han kommer et par gange om året. Det viser sig så at være en sand dogmefilm, med håndholdt kamera, sådan da. Vedkommende har simpelthen købt sig en tur i biffen, og medbragt et kamera og optaget filmen fra det store lærrede, er det ikke groft? Jeg syns nok at jeg på et tidspunkt så en skikkelse bevæge sig hen over lærredet, som et lille spøgelse, men det passede sådan set meget godt ind lige på det tidspunkt, men da det så blev ved og at kamera manden ikke lige fik hele Nicolas Cage´s ansigt med i en scene for 2, jo så kunne vi godt regne ud at det ikke var en sand dogme film, men en hjemmevideo.

Invandrer Brasiliansk

I tirsdags var jeg så til det hersens træning/work out. Det er et sted som ligger 3 minutters gå gang fra paladset, det er kun for kvinder og så tager det, når man er i form kun 30 min 3x om ugen. Det er da lige til at klare. Det er en rundkreds med forskellige "forhindringer" skiftevis et stepbræt og så en maskine som træner enten det ene eller det andet, på de 30 minutter skal man så nå 3 omgange og musikken fortæller dig hvornår du skal skifte fra bræt til maskine og hver 8´ende minut mærker/tæller man så sin puls og så er der en oversigt over om man er i god form eller om det hele halter. Det er vældig sjovt, hende der følger mig rundt her de første par gange er en lille spirvip og lettere overgearet, men helt og aldeles rigtig sød, hun har simpelthen været så nervøs for at jeg skulle komme, når nu jeg ikke kunne forstå portugisisk og hun ikke kunne tale engelsk. Så jeg havde jo så min første tur i tirsdags og blev simpelthen taget imod som en prinsesse, alle splejsede med det engelsk de kunne for at hjælpe mig og spirvippen, og ja jeg blev nærmest innogreret når jeg fortalte at jeg godt forstod hvad de sagde på portugisisk, de var vilde for at få fyret de engelske ord af som de nu engang kunne. Og jeg blev betragtet som et dyr i zoologisk have i alle 3 runder, hvilket var lidt pinligt eftersom jeg jo er i utrolig dårlig form, men de kiggede og smilede over hele 5 øren, specielt hende spirvippen bidrog til underholdningen, "Kom nu Mille, kom nu, hurtigere" hun grinte, jeg grinte, og alle andre grinte, men ærlig talt om de grinte med mig eller af mig ved jeg ikke, men jeg hyggede mig. Jeg fik da givet dem lidt at snakke om resten af dagen, hende gringaen som ikke taler portugisisk. Spirvippen fortalte at jeg havde gjort det helt fortrineligt og om jeg så kom igen dagen efter?, måtte pænt sige nej og at jeg først kom i overmorgen, altså torsdag. Var bange for at jeg ville være for øm idag, men enten har jeg bare strukket ordentligt og rigtigt ud, eller også har jeg ikke anstrengt mig godt nok. Hun undskyldte fordi hun ikke kunne engelsk og jeg undskyldte at jeg ikke kunne portugisisk og så skreg de af grin. Planen med denne her træning er jo selvfølgelig at komme i form og rører sig lidt, men det er da bestemt også for at komme lidt ud på egen hånd, og blive presset til at tale det der sprog, som jeg ikke er så glad for, og jeg kan jo godt, skal bare ikke tænke for meget over hvad det er jeg gerne vil sige eller om hvorvidt det er korrekt eller om det er indvandrer brasiliansk ;o)

En lille nisse rejste

Joo idag har kongen været syg, jeg er selv lige blevet rask efter en uge på langs, så jeg er ganske klar over at han ikke vil forstyrres mere end højest nødvendigt. Så jeg tog på en rejse, en rejse igennem blogland, det har været spændene og jeg har da også fået tilføjet en del extra til mit lille bibliotek, nu skal jeg bare lige have styr på hvordan jeg vil vise dem når der nu er blevet en hel samling. Jeg har f.eks. taget udgangs punkt i Madames blogroll, som er et rigtig godt sted at starte, der er mange muligheder og så er de forskellige. Jeg er nået til H, for alle de blogs jeg var inde og læse på var lige tilknyttet en anden blog som så spændene ud og derfra en 3 og sådan ruller domino effekten og inden man får set sig om, ja så er man forsvundet langt væk i blogland og tiden render fra én.

Helt tom har dagen dog ikke været(ikke at blog land er tomt, tværtimod.), jeg har været i skole, og det er jeg ikke skide vild med for tiden, så det springer vi let og elegant hen over. Så har vi endelig fået tegnet en forsikring, syge forsikring som er rigtig vigtig at have hernede, og efter at have købt mig fattig i rejseforsikring, ja så har jeg stort set ikke haft nogen i en måned og ja I har helt ret jeg burde skamme mig, men nu er der styr på det og det er en god en af slagsen. Den giver adgang til det andet og 3 bedste hospital i São Paulo, med enestue. Det er det forsikrings selskab som går ind og refundere det højeste beløb, hvis man skal til special læge og selv må betale, man skal have været forsikret i 10 mdr før man må føde et barn, så nu er det område også sikret og dækket, når vi engang når dertil. Det føles virkelig rart at være dækket og have ret til læge behandlinger nu, der har da været et par episoder hvor vi begge kunne have haft brug for det, men ikke havde en nem adgang til det, men det har vi nu. -Så nu forsvinder al sygdom forhåbentligt, eftersom vi har været syge på skift den sidste måned.

De små glæder

Så var det i lørdags at jeg trådte ind på en bar som hedder The Pub, og på ende væggen hang disse ølmærker. -Man kunne dog ikke købe sig en tuborg eller en carlsberg for den sags skyld. Men det er den slags småting som på en eller anden måde får mig til at føle mig lidt mere hjemme. Eller f.eks. hvis jeg finder en pose Haribo guldbamser eller andre ting som man kan få i Dk, men som man skal kigge godt efter hernede.


Men vi havnede altså nogle stykker på denne hersens bar, som kunne minde om hvilken som helst slumbar i Kbh, det var herligt endelig at finde sådan en. At den så ligger i et lettere uhyggeligt slum kvarter fyldt med prostitution, ja det ved jeg ikke lige helt hvad jeg skal stille op med...... -må få baren flyttet tættere på hvor jeg bor.

Thure Lindhardt

http://www.oure.com/wm444%2C1311

Da jeg var yngre syntes jeg at ham her, Thure Lindhardt, han simpelthen bare var så lækker. Jeg var ikke sådan en fan af ham som jeg var fan af drenge gruppen Take That, men jeg syns han var lækker som jeg syns Leonardo Dicaprio var lækker i Titanic. Da jeg så senere erfarede at han var til fyrer, ja så var han da stadig lækker, men måske bare lidt mere sød istedet for lækker. Jeg har ikke set ham i særlig mange film, hvilket helt klart er min egen fejl. Senest har han brillieret i Flammen og Citronen, Blå mænd, og sidst Engle og Dæmoner. Jeg bliver så stolt når de danske skuespillere er med i de internationale stor film.

Der hvor jeg jo så gerne vil hen med ham her Thure, jo det er at her i efteråret da jeg mødte min familie på min fars side, finder jeg ud af at jeg rent faktisk er i familie med Thure, ganske vidst lidt langt ude, men alligevel, verden er lille. Den havde jeg ikke lige set komme da jeg så ham første gang i rejseholdet i ja 2001 var det vel.. Jeg har ikke mødt ham endnu og kommer måske aldrig til det, meen jeg syns alligevel at det er lidt sejt.

Nr. 1

Vores første ordre er sendt af sted, og industri køkkenet er i fuld sving, det er dejligt at være tilbage hos de skarpe knive og de varme gryder ;o) -God weekend.

Lykke i livet 2

Lige en hurtig mail om hvad det var der skulle ske igår. Det er min veninde som er i 8´ende måned der havde fødselsdag igår og det blev naturligvis fejret. Vi holdte romantic dinner for two i det lokale som skal blive vores restaurant, der var roser og stearinlys ud over alt, på toilettet, i gangen ude foran, på trappen og i restauranten. De fik 7 retter fantatisk dejlig mad, og inden de overhovedet startede på menu´en, ja så var han nede på knæ, og friede til hende i mit hus. Hun sagde ja og de var super glade både for maden og hinanden. Vi havde hyret hendes bror som hun er utrolig tæt med som tjener, det hele var helt perfekt. Det er da et af de store og vitige øjeblikke i livet ik?

Ordrer nr. 1

Jeg er netop kommet hjem fra skole, og idag skete det, vi har fået vores første ordrer i delivery afdelingen, og den er stor, vekommende har bestilt lidt af det hele. Jeg får travlt, men nøj hvor er jeg glad. Vi sendte mails rundt tidligere idag om at nu er vi klar til levere skandinaviske lækkerier, og der er allerede bid, skønt. Nå men jeg må ud og kokkerer, ha en god dag.

Lykke i livet 1

Imorgen skal jeg være vidne til noget af det støreste i livet, det skal foregå i mit hus og jeg glæder mig, og er samtidig rigtig spændt.

Angra i Rio de janeiro

Var ikke helt hurtig nok på aftrækkeren, men her krydser vi grænsen fra São Paulo til Rio de Janeiro.

Vi var jo på stranden i sidste weekend. Vi ankom til det lækreste hus torsdag aften 1730, Kongen og jeg var de første som ankom efter 6 timers kørsel. Det var herligt at kunne inspicere huset helt alene og vælge værelse først. Vi valgte et værelse med toilet og bad og en udsigt som i paradis. Derefter gik vi så i gang med at stege frikadeller til de 10 andre som ville komme dumpende i løbet af aftnen, ligeså efter 6 timers kørsel. Så vi gik ud fra at frikadeller med kartoffelsalat og syltede agurker ville falde i god jord. Det gjorde det bestemt og vi skyllede efter med iskolde øl, og nød den sene sensommer aften. Vejret er lidt bedre i staten Rio de Janeiro fordi den ligger nede og São paulo ligger oppe. Så vi havde nogle dejlige dage med høj solskin og uden at det var alt for varmt, men ved 16 tiden daler skyerne, og så bliver det køligere, men langt fra koldt. Fredag d. 1 maj måtte jo fejres og det gjorde vi bestemt i stor stil med det helt store danske frokost bord, med sild, snaps, rugbrød, iskolde øl og ja alt det andet som man ellers skulle få lyst til. Så ja vi blev da lidt fulde men nøj hvor vi hyggede os. Om aftnen kl. 2200 var der så grillede lammekøler, små bagte kartofler, grønsager, og ikke mindst culotte, som i øvrigt hedder Picanha hernede og er KØDETS porsce! -selv mørbrader er nærmest billigere end culotte her. Det var en kæmpe mad dag og alligevel blev vi rigtig fulde, kom i seng kl. 0400, skulle jo nødig gå glip ad noget. Vågnede heldigvis til det største morgen bord ved 1000 tiden og så var jeg lige hurtig til at få stegt noget bacon og scramblede da også lige lidt æg tids nok inden folk stod op. Efter dette store morgen bord besluttede vi så at springe frokosten over, og i så fald hvis folk blev sultne var køleskabet stop fyldt med mad, så ingen manglede noget. En gruppe af gutterne kørte til byen og købte fisk til aftnens grill. Der var ikke det helt store udvalg, så det blev til laks, blæksprutter og rejer, at vi så glemte rejerne var ikke så godt. Lækkert det var det og det blev serveret med en god cremet trøffel risotto og salat, samt artiskokker. Det blev til endnu en sen aften/nat kl. blev 0500, men tilgengæld var alt også drukket, tørlagt udover lige et par pilsner. Næste morgen, endnu et kæmpe morgen bord, men med halv besætning. Når man er ved stranden og skal hjem, ja så køre man enten tidligt om morgnen eller sent om aftnen. Og der var så nogen der havde valgt at køre tidligt. Vi havde allerede besluttet at køre sidst på eftermiddagen, så vi lige kunne få den sidste sol med, vi kørte ved 16 tiden og landede hjemme kl 2200. Det var en virkelig dejlig tur, det bedste var de 2 som passer huset når der ikke bor nogen, ja de var tilrådighed som tjeneste folk, så der var ingen opvask eller oprydning der skulle foretages, når man vågnede om morgnen var alt helt snurrer lige rent.

Udsigten fra den ene terrasse, ned til den anden, som indeholder grill område og pool, samt sauna.

Ja vores kamera valgte så at opføre sig en smule underligt, hvilket var rigtig irreterende, tror det er en løs forbindelse, men derfor har jeg stort set ingen billeder fra den tur, meen det har de andre heldigvis, og jeg må gerne få en kopi.

Ghetto

Jeg får ondt i maven af at se på denne her bygning, den er grim, møgbeskidt, rodden og så lugter den, men det aller væreste er at der sandsynligvis bor rigtig mange mennesker i den.

Parque Ibirapuera

Her forleden efter vi havde overnattet hos en kammerat var vejret simpelthen fantastisk, så vi bestemte os for at gå et stykke af vejen hjem. Og da vi nåede til en af alle indgangene til parken besluttede vi os for at slå et smut igennem, og det er jeg simpelthen så glad for at vi gjorde. Vi har længe talt om at slå et smut forbi og nu blev det endelig til noget. Det gav mig et helt nyt syn på denne her forfærdelige store beskidte by. Parken er gigantisk, jeg kunne hverken finde hoved eller hale, og der var små oaser af legepladser og bænke over hele parken, der er asfalteret stier/veje så man kan cykle og løbe på rulleskøjter. I tænker sikkert at cykle, det gør man da hver dag, hvad er der særligt ved det, men det gør man altså ikke bare lige i denne hersens by, det er først inden for få år der er begyndt at komme cykelister i trafikken og tro mig (ikke at jeg har prøvet det) man slår korsets tegn inden man sætter i fart. Nå, men i parken kan man cykle sig en fredelig tur og jeg tror den er stor nok til at man kan få sig en fin 1/2 lang tur. Børn der løber frit omkring og leger fange og spiller bold lige hvor de vil uden at bekymre sig om biler. Der er særområde til folk som vil lufte hunde uden snor. Der ligger også en fin lille sø med nogle, ja jeg vil kalde dem sorte svaner, meeen det er det nok ikke. Der er en stor skater bane. Man kan leje cykler. Der er park politi. Man sortere affaldet, eller der er ihvertfald spande til at man kan smide sit affald i den rigtige kategori. Jeg ser frem til sommeren kommer igen og vi skal holde massevis af picnics der, spille fodbold og rundbold. Vejret er stadig godt, men man er nødt til at vågne om morgenen for at man kan være helt sikker på vejret, lidt ligesom i Danmark. Jeg glæder mig til at få børn sammen med resten af vores omgangs kredse, så vi kan lufte vores babyer og snakke om skidt bleer, søvnmangel, ammehjerner, og om hvor fantastiske hver enkelt baby er. Jeg syns det er fantastisk at jeg har fundet et sted hvor mine kommende børn kan lære at cykle i fred og ro, uden at Fru Hønemor her kommer løbende bagefter med håret strittende i alle retninger, øjne der står flere meter ud af hovedet sammen med hjertet der bare pumper derud ad og med arme så lange som spaghetti, der svagt forsøger at fange ungerne fordi de bare cykler og cykler derud ad rundt imellem bilerne. Så er det problem løst ;o) Her forleden fortalte en kammerat at selv parken er delt op i rig og fattig, det gør mig lidt trist, men det er jo meget naturligt herude. Og det var nu ikke noget jeg lagde mærke til, men jeg er jo også ny her...

Abe mad

Så blev det tid til en gange frokost...