Her i Brasilien er der 2 måder at adoptere på, den ene er den som er helt umuligt for udlændninge som bor i Brasilien, det er den med den lange vente tid. Nr. 2 er hvis man besøger et børnehjem igennem en lang periode og man pludselig er blevet en 50-90% del af et børnenes liv, jo så har man faktisk ret og lov til at tage den lille person med sig hjem på papirer, helt uden vente tid, bom så har man et lille barn. Min veninde som arbejder et par dage om ugen på et børnehjem fortalte mig forleden om en lille pige som blev "indleveret" 10 dage gammel, 10 fucking dage gammel efterladt på hospitalet af sin mor, det er jo på ingen måde svært at være en 50-90% del af hendes liv. Idag er hun 3 uger. Åhhh hvor ville jeg bare ønske jeg havde alverdens tid lige nu, Så ville jeg inlogere mig hos min veninde i en måned-6uger og så ville jeg tibringe al min tid med de børn og med den baby, og så efter endt 6 uger ville det være mig en ære at tage hende med hjem som min egen datter, jeg ville elske og ære hende i medgang og i modgang og nøj hvor ville jeg elske at have en lille chokolade prinsesse. Og tanken om at der i det mindste bare er en af dem som ikke behøver at leve deres liv på børnehjem eller på gaden, ja den får mig næsten til at tage bussen med det samme.
Det er også sådan hernede at man kan låne et barn med hjem i weekenden, man tager ud på børnehjemmet og vælger sig et barn man godt kunne tænke sig at tilbringe sin weekend sammen med. Det lyder jo fuldstændig langt ude tænker du, det gjorde jeg ihvert fald, men når man går i detaljer er det faktisk okay. Man gør det mest så barnet kan få lov at komme ud og opleve lidt, men man gør det også for at motivere og opfordrer folk til at adoptere. Jeg glæder mig til at jeg har lært sproget, og jeg glæder mig til at jeg har mere tid og overskud, så vil jeg finde et børnehjem og besøge det engang hver 14 dag og lege med alle de dejlige børn, vi kunne lege dåseskjul, hoppe i shippetov, lege bankebøf, spille fodbold eller bare læse historier og tegne eller spille ludo. Og hvis der så kom en dag, hvor jeg har været 50-90% af nogens liv og en af lederne kom og sagde du kan tage ham eller hende med hjem, ja så ville jeg gøre det uden at tøve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar