torsdag den 1. november 2012

2 i én

-kunne det måske kaldes. Jeg har fået nyt job, og det er intet mindre end stillingen som "køkkendame" (læs køkkenladie) i Marius´s vuggestue. Dermed når jeg har afleveret Marius går jeg på arbejde, ligesom de fleste andre afleverende forældre. Jeg går lige 10 skridt ned ad gangen og ind i køkkenet og klæder om fra Marius´s mor til Mille. Når jeg så har fri igen klæder jeg om fra Mille til Marius´s mor, Kan i virkeligheden bedst lide "bare" at være Mille, Marius´s mor. Begge dele sammen, altid!! Jeg har været der i 3 måneder nu, og var igår til det første forældremøde efter min ansættelse. Jeg kan mærke det er noget jeg skal vende mig til, og håber jeg kan sparke Kongen afsted næste gang, for syntes ikke det var videre fedt. Når man ikke ved hvad man går indtil, forestiller man sig alle mulige sider af tingene. Man bliver jo alligevel bare pænt overrasket over alle de sider der var omme på den anden side hvor man ikke kunne kigge over. Men Marius har lært at jeg er der og har det helt fint med det. Pædagogerne har fra start bakket op omkring det. Nu skal jeg bare se at bakke op om mig selv også. Jeg er god til mit arbejde, det er derfor jeg har fået stillingen. Basta!!

Ingen kommentarer: