torsdag den 23. juli 2009

Held at gunpoint


Min veninde var på vej hjem i torsdags midt i myldre trafikken, som vi tidligere har talt om er den yderst hæftig. Nå men hun holder altså i en taxi, alene i denne hersens lange lange kø. Hun høre et ordentlig bang oppe foran og en gang til, men det tænker hun ikke videre over. Taxi manden begynder at snakke til hende, men hun forstår ikke hvad han siger, og siger ja ja, jeg forstår ikke hvad du siger, imens hun smiler venligt. Det taxi manden fortæller hende er, at hun skal tage alle hendes smykker af og lægge dem i hendes taske. De holder stille i denne her exstreme lange kø, nu kan hun godt se at der er noget turmult længere fremme, men hun tænker sådan som de køre hernede er der vel nogen der er kørt op i røven på en anden. Pludselig står der 2 mænd udefor vinduet, en ved hende og en ved taxi manden, de beder om at åbne, men det vil taxi manden ikke, de hiver 2 pistoler frem og fører ind på vinduet. Min veninde bliver selvfølgelig vildt bange og taxi manden vil stadig ikke åbne, hun beder ham om at åbne og det går op for hende at det hun hørte tidligere var skud. Taxi manden åbner endelig vinduerne og de siger noget til min veninde som hun slet ikke forstår, hun giver dem hendes taske, men de siger nej det er ikke det de vil have. Hun fortæller dem at hun ikke forstår hvad de siger. Til sidst går det op for hende at de vil have hendes pung, og den får de. Og de går videre til den næste bil i rækken. Min veninde ringer selvfølgelig til hendes kæreste, de får snakket, kæresten får også lige en snak med taxi manden om hvad der er sket. Taxi manden skynder sig at køre min veninde hjem i sikkerhed. Næste morgen tør min veninde naturligvis ikke at tage afsted igen, men efter et par timer gør hun op med sig selv at det bliver hun nødt til. At køre i taxi er hendes eneste transport mulighed og hvis ikke hun kan det i de 2 år de skal være her, ja så bliver der ikke ret meget at lave for hende. Hun ringer efter en taxi, og pudsigt nok er det den samme chaufør. Det var faktisk meget godt, for de får snakket lidt om episoden, og nu hvor der hverken er pres, turmult, eller farer ja så forstår hun hvad der bliver sagt. Chauføren fortæller også at det er noget som jævnligt sker for taxier.

Det er en grim historie, og jeg blev rigtig bange lige da jeg fik det at vide, men nu hvor jeg har tænkt lidt over det, ja så er det sgu rart at være bevidst om at det kan også ske selvom du køre i taxi, det kan også ske selvom du er brasilianer, det kan ske for alle. Det har givet mig endnu et spark til hvor vigtigt det er at tale sproget, og det har lært mig at man skal have 2 punge med sig altid, en med en masse rod og lidt penge og den rigtige. Min veninde gav nemlig røverne lidt penge, mest udenlandske og så en masse gamle kvitteringer, det tror jeg var en sejer for hende, at de ikke fik noget særligt. Bare man samarbejder, skal det nok gå. Det værste var måske at min veninde ikke havde kontrol over at åbne vinduerne i bilen, det kunne måske have været afgørende for hende og taxi mandens liv, fordi en dum chaufør ikke vil åbne når der står 2 fyrer med gøbber, ind det skal de sgu da nok komme. Det må selvfølgelig også have været utrolig frustrerende ikke at kunne forstå hvad der bliver sagt, og ikke kunne svarer, det svar de nu en gang gerne vil hører. Jeg tror nu at man skal have et rimelig robust ord valg for ikke som min veninde at gå i sort og slet ikke kan forstå et kvæk lige pludselig.

lørdag den 18. juli 2009

Hos frisøren

Jeg har en veninde som er lige så lyshåret som jeg selv, og jeg skal virkelig snart til frisøren, så jeg ville lige høre om hun havde haft den oplevelse, og det havde hun.. Hun skulle ha lavet lyse striber, frisøren viste hende de nuancer han ville anbefale hende, 2 lyse og en karamel agtig ting... Min veninde accepterede farverne og frisøren gik igang.....1,5 time senere forlod min veninde frisør salonen med kulsorthår. Mille, det skal du bare holde dig fra, det må du sørge for at få gjort når du er i DK, og hvad angår klipning må du holde dig til etage klipningen for de kan på ingen måder klippe overhovedet... Godt så er man i det mindste forberedt, Tak

Ihhhhh

neeeeeej hvor har du tabt dig Mille, hvor ser du bare godt ud...
Det er jo virkelig dejligt at få at vide, meeeeen jeg har altså ikke tabt mig, hvis jeg skal være helt ærlig for jer og for mig selv. Men tak alligevel.

mandag den 13. juli 2009

Over sø og land

Så ser det sørme ud som om at vores ting er på vej til os, de ankommer i Santos, 2 timers kørsel herfra Sampa den. 29/7 2009. Derfra og så til at vores ting rent faktisk bliver frigivet, puha der kan godt gå lang tid, så det tager vi til den tid, men bare det at vores kasser er på vej er dejligt nyt.

International virksomhed

Jo international blog det har jeg, ihvertfald en gang imellem, men nu har jeg også international virksomhed. Her forleden fik vi et opkald fra Schweiz ang. en fest i december som selvfølgelig skal afholdes her i São Paulo. Vi har også fået forespørgselbla bryllup og barnedåb i Argentina.

Allo allo

Joo forbindelsen skulle vidst være iorden her

Husk lige tandbørsten


Ellers må man jo bare trække en i automaten her for 2 pessos, jeg syntes det var vældig praktisk, selvom jeg dog ikke havde brug for en tandbørste

Frem over isen

Jeg har bestemt mig for at nu må jeg simpelt hen over den forhindring, lige meget hvor høj den end er. Jeg må og skal i gang med at tale portugisisk, jeg kan måske ikke alverdens ord, men jeg kan nogen, som jeg helt glemmer fordi jeg ikke bruger dem og det må være slut nu.
Når folk de taler til mig som i folk som jeg ikke rigtig kender, så bliver min hjerne helt stresset, fordi samtidig med at jeg skal lytte godt efter hvad de siger, så skal jeg også finde de ord frem som jeg har tænkt mig at bruge til at svare, og det er så her tålmodigheden ryger sig en tur, altså min tålmodighed vel at mærke. Jeg prøver at skynde mig at svare og jeg får fremstammet nogle få ord, og fordi Brasilianerne er så søde og tålmodige, ja så giver det tilsynladende mening for dem. Bagefter er det så jeg får mig en sludder med mig selv om hvad det egentlig var jeg gerne ville ha sagt, og inde i mit hoved finder jeg sagtens ordene Hvad er det så der sker fra at jeg sender ordene af sted fra mit hoved til at de lander ude i offentligheden?? Det har jeg ikke planer om at finde ud af, men jeg har en plan om at sørge for at det ikke sker.
Og en anden ting der også presser mig ud i at begynde at tale, det er at vi jo rent faktisk betaler pænt mange penge for dette her kursus og for ligesom at få noget kredit for pengene..
Ironisk nok er det, det sværeste når jeg skal forsøge at tale sproget til folk jeg kender, især til Danskerne, de er ikke såååå tålmodige som Braserne, så derfor slår jeg jo bare over i dansk. Det er og så lidt fordi når jeg så taler portugisisk når dem jeg kender hører, det bliver Årrhhhh Naaaiiiii hvor flot, du kan jo sagtens tale sproget..... ja ja ja ja ja -fordi jeg har sagt 5 ord og det rent faktisk blev til en sætning. Når de siger det, er det jeg bliver helt genert og vælger at tale engelsk el. dansk.
Tilgengæld når nogen Brassere, af dem jeg kender høre mig tale siger de at jeg taler rigtig fint og stortset uden accent, men jeg skal selvfølgelig lige op i tempo, for jeg taler portugisisk i jysk tempo...

torsdag den 2. juli 2009

Den internationale blog

Hold da op, så så jeg lige at jeg idag har haft besøg fra 2 steder i Mexico, Washington, Miami, Colombia, Moskva, Og et sted i Tyrkiet. Det syns jeg er sejt

Prinsessen er landet

-Eller det gjorde hun faktisk allerede i tirsdags, det er mig som tog fejl og troede hun først var tilbage idag. Det var fantastisk at se hende igen, men forandret jo det var hun bestemt. Hun har vokset sig ud af sin lille baby puppe og er blevet en, heldigvis stadig lille, men en rigtig pige, nærmere betegnet en bandit pige. Hun har lært at gå selv, hun kan ryste på hovedet, hun kan sige/vise at hun er såååååååå stor, hun kan sidde stille imens man læser en bog for hende, hun er begyndt at se fjernsyn, hun kan vinke (det har jeg lært hende), og så er jeg i gang med at lære hende at sige aaaaarrrrhhhhhh når hun har fået noget at drikke, jeg har fået assistance af Farmoren og farfaren imens hun var i DK, så den er der næsten. Det er skønt at have hende tilbage i Sampa.

Oliver 11 år

Idag har min lillebror Oliver fødselsdag, han er yndlings lillebroren og jeg er ked af at jeg ikke kan være der til hans fødselsdag, selvom at det er han vandt til for jeg plejer som regel at arbejde på denne her skønne sommer dag. Jeg har ringet til ham og fortalt ham at jeg har købt en gave, men den ikke er sendt endnu fordi jeg gerne vil købe lidt flere til ham. Han er heldigvis en tålmodig ung mand som pænt og velopdragent sagde; det gør ikke noget Mille så glæder jeg mig til den kommer en dag...... -Tak skatter ;o) Jeg har desværrer ikke noget billed af ham på min computer hvilket er en kæmpe fejl og et stort savn!! Det er nok, må jeg indrømme ham jeg savner allermest! KÆMPE KYS til Oliver fra hans yndlings storesøster (hmm jeg er den eneste han har) -skal nok prøve at være en bedre søster! Elsker dig Skatter! -Og der kommer selvfølgelig et billed når jeg får et, mest for jeres skyld for han er en køn dreng ;o) Tillykke.

Shhh......

Her skal man lige være stille for der ligger et hospital

Tålmodige billister


Var vi ikke, så vi satte GPS´en på hårdt arbejde, men det lykkedes os at finde en anden vej og nåde frem til målet en time forsinket.