Ellers må man jo bare trække en i automaten her for 2 pessos, jeg syntes det var vældig praktisk, selvom jeg dog ikke havde brug for en tandbørste
mandag den 13. juli 2009
Frem over isen
Jeg har bestemt mig for at nu må jeg simpelt hen over den forhindring, lige meget hvor høj den end er. Jeg må og skal i gang med at tale portugisisk, jeg kan måske ikke alverdens ord, men jeg kan nogen, som jeg helt glemmer fordi jeg ikke bruger dem og det må være slut nu.
Når folk de taler til mig som i folk som jeg ikke rigtig kender, så bliver min hjerne helt stresset, fordi samtidig med at jeg skal lytte godt efter hvad de siger, så skal jeg også finde de ord frem som jeg har tænkt mig at bruge til at svare, og det er så her tålmodigheden ryger sig en tur, altså min tålmodighed vel at mærke. Jeg prøver at skynde mig at svare og jeg får fremstammet nogle få ord, og fordi Brasilianerne er så søde og tålmodige, ja så giver det tilsynladende mening for dem. Bagefter er det så jeg får mig en sludder med mig selv om hvad det egentlig var jeg gerne ville ha sagt, og inde i mit hoved finder jeg sagtens ordene Hvad er det så der sker fra at jeg sender ordene af sted fra mit hoved til at de lander ude i offentligheden?? Det har jeg ikke planer om at finde ud af, men jeg har en plan om at sørge for at det ikke sker.
Og en anden ting der også presser mig ud i at begynde at tale, det er at vi jo rent faktisk betaler pænt mange penge for dette her kursus og for ligesom at få noget kredit for pengene..
Ironisk nok er det, det sværeste når jeg skal forsøge at tale sproget til folk jeg kender, især til Danskerne, de er ikke såååå tålmodige som Braserne, så derfor slår jeg jo bare over i dansk. Det er og så lidt fordi når jeg så taler portugisisk når dem jeg kender hører, det bliver Årrhhhh Naaaiiiii hvor flot, du kan jo sagtens tale sproget..... ja ja ja ja ja -fordi jeg har sagt 5 ord og det rent faktisk blev til en sætning. Når de siger det, er det jeg bliver helt genert og vælger at tale engelsk el. dansk.
Tilgengæld når nogen Brassere, af dem jeg kender høre mig tale siger de at jeg taler rigtig fint og stortset uden accent, men jeg skal selvfølgelig lige op i tempo, for jeg taler portugisisk i jysk tempo...
Når folk de taler til mig som i folk som jeg ikke rigtig kender, så bliver min hjerne helt stresset, fordi samtidig med at jeg skal lytte godt efter hvad de siger, så skal jeg også finde de ord frem som jeg har tænkt mig at bruge til at svare, og det er så her tålmodigheden ryger sig en tur, altså min tålmodighed vel at mærke. Jeg prøver at skynde mig at svare og jeg får fremstammet nogle få ord, og fordi Brasilianerne er så søde og tålmodige, ja så giver det tilsynladende mening for dem. Bagefter er det så jeg får mig en sludder med mig selv om hvad det egentlig var jeg gerne ville ha sagt, og inde i mit hoved finder jeg sagtens ordene Hvad er det så der sker fra at jeg sender ordene af sted fra mit hoved til at de lander ude i offentligheden?? Det har jeg ikke planer om at finde ud af, men jeg har en plan om at sørge for at det ikke sker.
Og en anden ting der også presser mig ud i at begynde at tale, det er at vi jo rent faktisk betaler pænt mange penge for dette her kursus og for ligesom at få noget kredit for pengene..
Ironisk nok er det, det sværeste når jeg skal forsøge at tale sproget til folk jeg kender, især til Danskerne, de er ikke såååå tålmodige som Braserne, så derfor slår jeg jo bare over i dansk. Det er og så lidt fordi når jeg så taler portugisisk når dem jeg kender hører, det bliver Årrhhhh Naaaiiiii hvor flot, du kan jo sagtens tale sproget..... ja ja ja ja ja -fordi jeg har sagt 5 ord og det rent faktisk blev til en sætning. Når de siger det, er det jeg bliver helt genert og vælger at tale engelsk el. dansk.
Tilgengæld når nogen Brassere, af dem jeg kender høre mig tale siger de at jeg taler rigtig fint og stortset uden accent, men jeg skal selvfølgelig lige op i tempo, for jeg taler portugisisk i jysk tempo...
torsdag den 2. juli 2009
Den internationale blog
Hold da op, så så jeg lige at jeg idag har haft besøg fra 2 steder i Mexico, Washington, Miami, Colombia, Moskva, Og et sted i Tyrkiet. Det syns jeg er sejt
Prinsessen er landet
-Eller det gjorde hun faktisk allerede i tirsdags, det er mig som tog fejl og troede hun først var tilbage idag. Det var fantastisk at se hende igen, men forandret jo det var hun bestemt. Hun har vokset sig ud af sin lille baby puppe og er blevet en, heldigvis stadig lille, men en rigtig pige, nærmere betegnet en bandit pige. Hun har lært at gå selv, hun kan ryste på hovedet, hun kan sige/vise at hun er såååååååå stor, hun kan sidde stille imens man læser en bog for hende, hun er begyndt at se fjernsyn, hun kan vinke (det har jeg lært hende), og så er jeg i gang med at lære hende at sige aaaaarrrrhhhhhh når hun har fået noget at drikke, jeg har fået assistance af Farmoren og farfaren imens hun var i DK, så den er der næsten. Det er skønt at have hende tilbage i Sampa.
Oliver 11 år
Idag har min lillebror Oliver fødselsdag, han er yndlings lillebroren og jeg er ked af at jeg ikke kan være der til hans fødselsdag, selvom at det er han vandt til for jeg plejer som regel at arbejde på denne her skønne sommer dag. Jeg har ringet til ham og fortalt ham at jeg har købt en gave, men den ikke er sendt endnu fordi jeg gerne vil købe lidt flere til ham. Han er heldigvis en tålmodig ung mand som pænt og velopdragent sagde; det gør ikke noget Mille så glæder jeg mig til den kommer en dag...... -Tak skatter ;o) Jeg har desværrer ikke noget billed af ham på min computer hvilket er en kæmpe fejl og et stort savn!! Det er nok, må jeg indrømme ham jeg savner allermest! KÆMPE KYS til Oliver fra hans yndlings storesøster (hmm jeg er den eneste han har) -skal nok prøve at være en bedre søster! Elsker dig Skatter! -Og der kommer selvfølgelig et billed når jeg får et, mest for jeres skyld for han er en køn dreng ;o) Tillykke.
Tålmodige billister
Var vi ikke, så vi satte GPS´en på hårdt arbejde, men det lykkedes os at finde en anden vej og nåde frem til målet en time forsinket.
Abonner på:
Opslag (Atom)