Karneval i hele Brasilien

Idag begynder karnevallet her i Brasilien, og hvad mange har misforstået er det ikke kun i Rio De Janeíro at det foregår, nej tvætimod, er det hele Brasilien der står på den anden ende i næsten 14 dage, alt står stille. Folk rejser væk fra de store byer når her er karneval, fordi rigtig mange mennesker fra hele verden kommer hertil netop for at opleve de store optog, som finder sted i arenaer og på stadions over alt. Det med at overvære et optog er noget man umiddelbart kun behøver at gøre én gang her i livet. Det er utrolig tidskrævende og man sidder bare og kigger i måske 8 timer, kigger man bare på de der optog som jo også er helt fantastiske flotte, men ligeså flotte som dragterne og udsmykningen er, ligeså højt og rungende er de store samba trommer og i 8 stive timer i 30 grader, ja så bliver man måske lidt utålmodig, og så kan det være nok så flot.
Mange Brasilianere derimod de tager væk fra de store byer, ud til de små byer i bjergene eller til stranden. Så bruger de karnevallet til at slappe af sammen med familien og venner. Meen der er også carneval i de små byer, bare på et helt andet stadie. Da jeg var her for 3 år siden til karneval var vi en tur i bjergene, hvor der også er der smukkeste natur, bare på en helt anden måde end nede ved vandet. Stemningen var ligesom nytårs aften og fastelavn blandet sammen, alle var super glade og opstemte og så var mange af dem klædt ud, især mændene i byen, der var åbenbart tradition i den by for at de klædte sig ud som kvinder, og her så man nogle vældig sjove indslag.

Sambaen er jo som for Brasilianerne ligeså vigtig som deres fodbold. De er indelt i skoler ligesom fodbold er i klubber. Og så hele året øver de sig til karnevallet og gør klar med kostumer, de skal blandt andet finde ud af hvilket tema de skal vælge for deres optog. Løbende konkurerre de så imod hinanden de forskellige skoler og finder så ud af hvem der er de bedste eller flotteste. Heldigvis kan man se alle de flotte optog i fjernsynet hvor det bliver vist hele natten, så lidt af det store får jeg da også set.

Idag tager vi også væk fra byen af, vi skal til nogle venner som bor 2 timers kørsel herfra, det bliver dejligt, og jeg tror da bestemt også at vi skal ud og se nogle af de små lokale optog i løbet af ugen der kommer og jeg skal nok sørge for at tage en masse billeder. Men indtil da lægger jeg lige lidt andre ud.

Fra karneval i bjergene 2006

også fra 2006


Her er jeg ude på en samba skole og se en træning 2009

Og ja de er vilde med det begge køn i alle aldre

Hjælp!!

Jeg vil så gerne lægge et lille dias show ud min blog, men jeg har prøvet og fumlet flere gange, men det vil ikke virke og nu har jeg rodet mig ud i noget der hedder Picasa, eller picaso webalbum, nogen der kender det?? Ps: jeg er ikke en ørn til det her, hvis nogen skulle være i tvivl, så alt for indviklet teknikker vil blive for kompliceret for mit kokke hoved ;o) På forhånd tak??

Én håndværker, tak

Jeg er måske bare ikke sådan en som skriver på sin blog flere gange om ugen, selvom jeg gerne vil, så istedet for flere undskyldninger om det, ja så skriver jeg når jeg har lyst, men det er jo egentlig også derfor at man har en blog ik'?

Endelig endelig vågner jeg til lyden af folk der banker hul i vores væg og i vores fliser i vores gård, det er fantastisk, håndværkerne er i gang. Den bedste håndværker i hele Brasilien arbejder i vores hus, og han tager ikke røven på os Gringo'er med hensyn til betalingen. Det tog noget tid at finde ham, men nu er han her og han laver noget. Han møder hverdag kl. 0800 og går hjem imellem 17-1800 6 dage om ugen. Nogle gange er de 2, men eftersom vi ikke fik købt helt nok materialer i første omgang har der kun været én, sådan ligesom for at for længe materialerne. De har forhøjet den mur som indrammer vores grund, så ikke hvem som helst kan kravle op over.
Da vi så ville gøre det ude foran kom vores udlejer, som desværrer bor i nabolaget forbi og sagde at vi ikke måtte gøre det ude foran, for så ændrede vi på den i forvejen ikke særlig pæne facade. Så blev der en pokkers ballade fordi ude foran er det såkaldte gitter lige til at kravle over, og fordi at vi talte om det før kontrakten blev skrevet under og der var alle enige, men når vi ikke har det på skrift er der jo ikke meget at gøre ved det. Nu prøver vi at finde en anden løsning, såsom at stikke nogle høje bambus pæle i, som kan fjernes uden problemer den dag vi flytter herfra, det burde efter vores mening ikke være noget problem efter som det nu engang er os der betaler huslejen.
Problemet er ikke kun at folk kan kravle over som det passer dem, for vil de ind skal de nok komme det. Stue vinduet,vores dejlig store vindue i det rum som skal være restaurant, det ligger ud til gaden og man kan GLO direkte ind, og det vil vi gerne have afskygget lidt, så folk kan side diskret i forretnings møder og spise i fred uden at blive udstillet i et bur, og ja der er rent faktisk også tremmer for vinduet, så bur er det helt rette ord.
Så et andet dilemma som er kommet fordi vi ikke må "ændre" facaden er at der ude foran er en lille have hvor vi selvfølgelig gerne vil have plantet en masse farverige flotte blomster, men må vi så det?? Det, efter min mening ændre jo også facaden, men kun til det bedre. De er som sagt tidligere ret tunge at bokse med herude og kan ikke altid se logikken i det vi Gringoer foreslår, men jeg håber da at han får øjnene op. tilbage til håndværkerne, så kan jeg snart se frem til at få en stue på 1 salen og 2 køkkener i baghuset og det er en gulerod der vil noget.

Endelig, endelig langt om læææænge er vores papirer blevet godkendt efter flere afvisninger fik vi sat et advokat firma på sagen og nu er det lykkeds os at blive godkendt til ansøgning om permanent visum og det er vi jo (7-9-13) allerede berretiget til, eftersom vi har invisteret en størrer sum penge i landet, så det burde ikke være noget problem, men man kan aldrig vide hernede. Hvis det ikke passer ind i deres kram den dag, ja så er det bare ærgerligt for dig. Det skal man altså lige vende sig til, at der ikke er nogen helt faste regler for alle områder.
Jeg ser frem til at komme til at leve som en civiliseret selvstændig person, som er uafhængig af andre, for indtil nu og et stykke tid endnu, har vi ikke rigtig kunne gøre det vilde, fordi man ofte er afhængig af en person med opholdstilladelse ´s underskrift eller credit kort. Det er klasse hernede at have et kredit kort, og så kan man købe alt på afbetaling uden renter, og det er smartere at have pengene i banken for der er renten høj.
Det aller bedste ved at vores papirer er blevet godkendt er, at vi snart burde få et protekol nr. Det bevilliger at vi kan få vores ting sendt fra Danmark af, og det er en rigtig dejlig tanke. Da jeg pakkede de 15 flyttekasser i Dk i september, troede jeg at jeg skulle undvære mine ting i 3 mdr. og det var slemt nok, nu kommer der til at gå over 6 mdr inden jeg ser mine egendele, og det er hårdt. Godt at jeg ikke vidste det da jeg pakkede, så kunne jeg da umuligt vælge hvad der skulle i kasserne, og hvad der skulle i kufferten ;o)

Jubiii Vi skal have en hund, det har egentlig hele tiden været planen, spørgsmålet var bare hvilken?. Kongen har en hund i den by hvor han boede før. Da han opsagde hans hus i 2006, for at komme til DK for en periode, overtog én af hans kammerater huset, og han Silas ville gerne passe hunden, Carlsberg i den periode, hvilket var dejligt da de har kendt hinanden siden Carlsberg var hvalp. Og da vi så kommer tilbage til Brasilien i 2008 og Kongen har besøgt Carlsberg en del gange fra ´06 -´08, har vi diskuteret meget om hvor vidt vi skulle tage ham med hertil Sampa, eftersom at han jo nu er i det hus hvor han altid har boet, og har fået sig en legekammerat (en uhyggelig Pitbull). Silas og hans kæreste har naturligvis også haft noget at skulle sige, de har jo trods alt passet ham i 2 år. Nu har de bestemt sig, og de beholder ham der hvor han er, og selvom det er lidt vemodigt for Kongen og også lidt for mig, tror jeg nu at det er det bedste for Carlsberg.
Så nu leder vi efter en hvalp, det skal være en stor hund, gerne en blandning af noget mastiff, det er carlsberg, mastiff og noget brasiliansk. Vi har også tænkt lidt på en grand danoir, meen vi har ikke rigtig fundet nogle endnu, men ihh hvor jeg glæder mig til at lægge nogle sjove billeder ind, har fundet en del sjove katte billeder bl.a. hos Madame og Mandagspigen, og jeg bliver næsten helt misundelig for de ser bare så søde og sjove ud, men nu kan jeg heldigvis snart selv være med.

Billed 4 i mappe 4

Mappe 4 billede 4. Jeg er glad for at det var dette her billede. Det her er min fætter Kasper på min fars side og så mig. Det er vidst nok taget hos min farmor, jeg tror jeg er ca. 2 år gammel, det er et min faster har sendt til mig for nyligt

Jeg kan ikke huske hvornår det var min far forlod min mor, mig, og min lillebror, så lille var jeg. Da jeg var 18 år skrev han til mig første gang, det var en tid hvor jeg lige var flyttet hjemmefra, til København for at starte i lære som kok. Jeg havde på dette tidspunkt ikke overskud eller plads til at lukke ham ind i mit liv, jeg var utrolig vred og frustreret på ham, hvilket han også fik at vide.

Så gik der 4 år. På dette tidspunkt arbejder jeg i Vejers v/Esbjerg, jeg er lige blevet udlært og har lige mødt manden i mit liv. Vi skriver lidt sammen igen, og jeg beslutter at nu er jeg klar til at møde ham. Han kommer til Vejers, vi spiser frokost, går en 2 timer lang tur på stranden, hvor vi snakker om alt imellem himmel og jord. Jeg fortæller ham hvor vred jeg/vi er på ham. Min bror der er 3 år yngre end mig har aldrig hørt fra ham på dette tidspunkt og det handler i den grad ligeså meget om min bror som om mig. Alt den vrede jeg lukker ud er han udemærket klar over og han er naturligvis også ked af det. Trods vrede var det en helt fantastisk eftermiddag, virkelig hyggelig.

Så rejser jeg til Brasilien i okt. 2005, kommer hjem igen marts 2006, i den tid har vi ikke skrevet ret meget sammen og jeg beslutter mig egentlig for at jeg ikke vil have ham i mit liv, trods mange diskutioner med mig selv, min familie og mine veninder.

2008 på Facebook kontaker han mig igen, om vi skal være venner?, jeg tænker lidt igen og acceptere hans anmodning, men fortæller ham samtidig at han skal kontakte min bror og anmode om hans venskab. De bliver også venner. Og inden jeg får set mig om er jeg også blevet venner med hans kone, og mine 2 fastre. Jeg får skrevet rigtig meget med den ene af mine fastre og får en masse svar som har rumsteret i mig igennem hele livet. Vi inkl. min bror og min fasters datter bliver enig om at mødes og spise noget mad, det gør vi og det var helt fantastisk hyggeligt, og pludselig går det op for mig at det ikke kun handler om min bror, min far og mig, men at jeg har fætre og kusiner fastre, en onkel og en farmor som også tit har tænkt på min bror og jeg.

Min bror er så overfuset og positiv af mødet med vores faster, at han nu går hårdt efter at møde vores far. Min bror vil gerne have mig med, men jeg syns at han skal gøre det selv, dels fordi jeg har mødt vores far og fordi det jo er sundt at blive kastet ud i noget man ikke selv er herre over. Min bror vælger dog at tage min fars kone med og deres 2 børn. De spiser lidt mad og rykker videre til en café, hvor jeg så mødes med dem. Det er første gang jeg møder min fars kone og min nye lillesøster og bror. Min lillesøster ligner mig og min lillebror ligner min bror det er tydeligt og sjovtat se, det var en super hyggelig aften og min bror var rigtig glad og lettet over at det gik så "nemt".

Vi får en aftale i hus og min bror og jeg er inviteret til middag hos min faster som bor i Århus. Der kommer så min anden faster, min onkel, deres 2 drenge, min farmor fra fyn, min fætter som i ser på billedet, og min far, som bor ved Randers.Vi manglede dog kusine´n som var med den aften hvor vi mødte vores faster første gang, men hun skulle til Italien. Det var en fantastisk aften, at være sammen med så mange fremmed mennesker og alligevel føle sig så hjemme, velkommen og savnet, det var dejligt.

Alle disse møder foregik på 1 uge, det sidste om torsdagen og jeg skulle rejse til Brasilien om søndagen, så det var på et hængende hår vi nåede det. Talte meget med min bror om alle oplevelserne og alle de indtryk der vælter frem, for ikke at tale om tanker. Jeg er meget ked af at det ikke skete noget før, eller at jeg skulle rejse lige efter, for jeg ville meget gerne være blevet og have lært dem endnu bedre at kende, men nu er de i mit liv og det er jeg taknemlig for. Det bedste er dog at jeg er ikke vred mere, nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til DK på ferie så jeg kan besøge dem allesammen.

Det var så historien bag billed 4 i mappe 4.