mandag den 2. februar 2009

Billed 4 i mappe 4



Mappe 4 billede 4. Jeg er glad for at det var dette her billede. Det her er min fætter Kasper på min fars side og så mig. Det er vidst nok taget hos min farmor, jeg tror jeg er ca. 2 år gammel, det er et min faster har sendt til mig for nyligt
Jeg kan ikke huske hvornår det var min far forlod min mor, mig, og min lillebror, så lille var jeg. Da jeg var 18 år skrev han til mig første gang, det var en tid hvor jeg lige var flyttet hjemmefra, til København for at starte i lære som kok. Jeg havde på dette tidspunkt ikke overskud eller plads til at lukke ham ind i mit liv, jeg var utrolig vred og frustreret på ham, hvilket han også fik at vide.
Så gik der 4 år. På dette tidspunkt arbejder jeg i Vejers v/Esbjerg, jeg er lige blevet udlært og har lige mødt manden i mit liv. Vi skriver lidt sammen igen, og jeg beslutter at nu er jeg klar til at møde ham. Han kommer til Vejers, vi spiser frokost, går en 2 timer lang tur på stranden, hvor vi snakker om alt imellem himmel og jord. Jeg fortæller ham hvor vred jeg/vi er på ham. Min bror der er 3 år yngre end mig har aldrig hørt fra ham på dette tidspunkt og det handler i den grad ligeså meget om min bror som om mig. Alt den vrede jeg lukker ud er han udemærket klar over og han er naturligvis også ked af det. Trods vrede var det en helt fantastisk eftermiddag, virkelig hyggelig.
Så rejser jeg til Brasilien i okt. 2005, kommer hjem igen marts 2006, i den tid har vi ikke skrevet ret meget sammen og jeg beslutter mig egentlig for at jeg ikke vil have ham i mit liv, trods mange diskutioner med mig selv, min familie og mine veninder.
2008 på Facebook kontaker han mig igen, om vi skal være venner?, jeg tænker lidt igen og acceptere hans anmodning, men fortæller ham samtidig at han skal kontakte min bror og anmode om hans venskab. De bliver også venner. Og inden jeg får set mig om er jeg også blevet venner med hans kone, og mine 2 fastre. Jeg får skrevet rigtig meget med den ene af mine fastre og får en masse svar som har rumsteret i mig igennem hele livet. Vi inkl. min bror og min fasters datter bliver enig om at mødes og spise noget mad, det gør vi og det var helt fantastisk hyggeligt, og pludselig går det op for mig at det ikke kun handler om min bror, min far og mig, men at jeg har fætre og kusiner fastre, en onkel og en farmor som også tit har tænkt på min bror og jeg.
Min bror er så overfuset og positiv af mødet med vores faster, at han nu går hårdt efter at møde vores far. Min bror vil gerne have mig med, men jeg syns at han skal gøre det selv, dels fordi jeg har mødt vores far og fordi det jo er sundt at blive kastet ud i noget man ikke selv er herre over. Min bror vælger dog at tage min fars kone med og deres 2 børn. De spiser lidt mad og rykker videre til en café, hvor jeg så mødes med dem. Det er første gang jeg møder min fars kone og min nye lillesøster og bror. Min lillesøster ligner mig og min lillebror ligner min bror det er tydeligt og sjovtat se, det var en super hyggelig aften og min bror var rigtig glad og lettet over at det gik så "nemt".
Vi får en aftale i hus og min bror og jeg er inviteret til middag hos min faster som bor i Århus. Der kommer så min anden faster, min onkel, deres 2 drenge, min farmor fra fyn, min fætter som i ser på billedet, og min far, som bor ved Randers.Vi manglede dog kusine´n som var med den aften hvor vi mødte vores faster første gang, men hun skulle til Italien. Det var en fantastisk aften, at være sammen med så mange fremmed mennesker og alligevel føle sig så hjemme, velkommen og savnet, det var dejligt.
Alle disse møder foregik på 1 uge, det sidste om torsdagen og jeg skulle rejse til Brasilien om søndagen, så det var på et hængende hår vi nåede det. Talte meget med min bror om alle oplevelserne og alle de indtryk der vælter frem, for ikke at tale om tanker. Jeg er meget ked af at det ikke skete noget før, eller at jeg skulle rejse lige efter, for jeg ville meget gerne være blevet og have lært dem endnu bedre at kende, men nu er de i mit liv og det er jeg taknemlig for. Det bedste er dog at jeg er ikke vred mere, nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til DK på ferie så jeg kan besøge dem allesammen.
Det var så historien bag billed 4 i mappe 4.

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er det dog gribende at læse, Mille! Ja, det bedste er jo, at du ikke længere er vred på din far. Nu kan I få en masse glæde af hinanden alle sammen.
Jeg tænker også på din stakkels farmor - hun må have savnet jer ...

Mille F sagde ...

Madame* Ja det er det vi kan. et tror jeg også hun har, og det er jo dejligt at få en extra bedsteforælder, det sker ikke så tit ;o)