En windsor

Jo når man nu beslutter sig at man vil have slips på, og man derefter går ud og køber sig et, så vil jeg klart anbefale at man også husker detaljen om slipseknuden. Og at møde op til en fest med et slips i hånden for at finde nogen som kan binde en knude, jo det er jo ikke super stilet. Men heldigvis for internettet, så lykkedes det mig at binde en windsor knude, jeg er lidt stolt. Så nu vil jeg tage til fest med slips og smart knude.

Indvielse

Igår holdt vi en lille komsammen, vi plejer jo at mødes på en bar om fredagen, men igår besluttede Kongen og jeg at inviterer folk forbi Casa do EmporiUM, til en lille en. Gæst nr. 1 kommer med 24 øl og en flaske gin, gæst nr. 2 kommer med 24 øl og 1 liter vodka. Ved egentlig heller ikke hvad jeg havde regnet med, en lille en, tyear right, in your face, alle blev mere eller mindre stang stive, og jeg lavede små smørrerbrøds happere til dem med bl.a frisk bagt leverpostej, det var et hit. Og det var rart endeligt at få vist køkkenet frem til nogen ;o)

En sludder for en sladder

Igår fik jeg mig lige en sludder med ambassadøren om müsli:

Mille: Joo jeg laver selv min müsli, og den er bare rigtig god.

Ambassadøren: Nårh jamen hvad putter man så i??

Mille: Det kan jeg faktisk ikke lige huske nu.......

Mille: Eller jo man kan jo putte lige det i man har lyst til....

Mille: F.eks tørret frugt, nødder, nårh jo og så nogethavregryn, gerne noget af det lidt grovere, ja hvis man da kan få det her ude?

Ambassadøren: Joo det tror jeg nu nok at man kan.

Mille: Okay jamen så er det bare det, så vender man det i noget smeltet sukker og bager det sprødt i ovnen og hakker det, bom så er der müsli ;o)

Ambassadøren: Nå jamen der kan man bare se.

Mille: Skal jeg fortælle dig hvordan man laver yoghurt?

-Sådan der Mille godt gået, en god og fornuftig samtale med en mægtig mand, mission completed ;o)

50-90%

Her i Brasilien er der 2 måder at adoptere på, den ene er den som er helt umuligt for udlændninge som bor i Brasilien, det er den med den lange vente tid. Nr. 2 er hvis man besøger et børnehjem igennem en lang periode og man pludselig er blevet en 50-90% del af et børnenes liv, jo så har man faktisk ret og lov til at tage den lille person med sig hjem på papirer, helt uden vente tid, bom så har man et lille barn. Min veninde som arbejder et par dage om ugen på et børnehjem fortalte mig forleden om en lille pige som blev "indleveret" 10 dage gammel, 10 fucking dage gammel efterladt på hospitalet af sin mor, det er jo på ingen måde svært at være en 50-90% del af hendes liv. Idag er hun 3 uger. Åhhh hvor ville jeg bare ønske jeg havde alverdens tid lige nu, Så ville jeg inlogere mig hos min veninde i en måned-6uger og så ville jeg tibringe al min tid med de børn og med den baby, og så efter endt 6 uger ville det være mig en ære at tage hende med hjem som min egen datter, jeg ville elske og ære hende i medgang og i modgang og nøj hvor ville jeg elske at have en lille chokolade prinsesse. Og tanken om at der i det mindste bare er en af dem som ikke behøver at leve deres liv på børnehjem eller på gaden, ja den får mig næsten til at tage bussen med det samme.

Det er også sådan hernede at man kan låne et barn med hjem i weekenden, man tager ud på børnehjemmet og vælger sig et barn man godt kunne tænke sig at tilbringe sin weekend sammen med. Det lyder jo fuldstændig langt ude tænker du, det gjorde jeg ihvert fald, men når man går i detaljer er det faktisk okay. Man gør det mest så barnet kan få lov at komme ud og opleve lidt, men man gør det også for at motivere og opfordrer folk til at adoptere. Jeg glæder mig til at jeg har lært sproget, og jeg glæder mig til at jeg har mere tid og overskud, så vil jeg finde et børnehjem og besøge det engang hver 14 dag og lege med alle de dejlige børn, vi kunne lege dåseskjul, hoppe i shippetov, lege bankebøf, spille fodbold eller bare læse historier og tegne eller spille ludo. Og hvis der så kom en dag, hvor jeg har været 50-90% af nogens liv og en af lederne kom og sagde du kan tage ham eller hende med hjem, ja så ville jeg gøre det uden at tøve.

http://www.patrickschildren.org/

En hjemmevideo

Jo så havde vi lånt en dvd af en kammerat, det er en han har købt billigt i Kina hvor han kommer et par gange om året. Det viser sig så at være en sand dogmefilm, med håndholdt kamera, sådan da. Vedkommende har simpelthen købt sig en tur i biffen, og medbragt et kamera og optaget filmen fra det store lærrede, er det ikke groft? Jeg syns nok at jeg på et tidspunkt så en skikkelse bevæge sig hen over lærredet, som et lille spøgelse, men det passede sådan set meget godt ind lige på det tidspunkt, men da det så blev ved og at kamera manden ikke lige fik hele Nicolas Cage´s ansigt med i en scene for 2, jo så kunne vi godt regne ud at det ikke var en sand dogme film, men en hjemmevideo.

Invandrer Brasiliansk

I tirsdags var jeg så til det hersens træning/work out. Det er et sted som ligger 3 minutters gå gang fra paladset, det er kun for kvinder og så tager det, når man er i form kun 30 min 3x om ugen. Det er da lige til at klare. Det er en rundkreds med forskellige "forhindringer" skiftevis et stepbræt og så en maskine som træner enten det ene eller det andet, på de 30 minutter skal man så nå 3 omgange og musikken fortæller dig hvornår du skal skifte fra bræt til maskine og hver 8´ende minut mærker/tæller man så sin puls og så er der en oversigt over om man er i god form eller om det hele halter. Det er vældig sjovt, hende der følger mig rundt her de første par gange er en lille spirvip og lettere overgearet, men helt og aldeles rigtig sød, hun har simpelthen været så nervøs for at jeg skulle komme, når nu jeg ikke kunne forstå portugisisk og hun ikke kunne tale engelsk. Så jeg havde jo så min første tur i tirsdags og blev simpelthen taget imod som en prinsesse, alle splejsede med det engelsk de kunne for at hjælpe mig og spirvippen, og ja jeg blev nærmest innogreret når jeg fortalte at jeg godt forstod hvad de sagde på portugisisk, de var vilde for at få fyret de engelske ord af som de nu engang kunne. Og jeg blev betragtet som et dyr i zoologisk have i alle 3 runder, hvilket var lidt pinligt eftersom jeg jo er i utrolig dårlig form, men de kiggede og smilede over hele 5 øren, specielt hende spirvippen bidrog til underholdningen, "Kom nu Mille, kom nu, hurtigere" hun grinte, jeg grinte, og alle andre grinte, men ærlig talt om de grinte med mig eller af mig ved jeg ikke, men jeg hyggede mig. Jeg fik da givet dem lidt at snakke om resten af dagen, hende gringaen som ikke taler portugisisk. Spirvippen fortalte at jeg havde gjort det helt fortrineligt og om jeg så kom igen dagen efter?, måtte pænt sige nej og at jeg først kom i overmorgen, altså torsdag. Var bange for at jeg ville være for øm idag, men enten har jeg bare strukket ordentligt og rigtigt ud, eller også har jeg ikke anstrengt mig godt nok. Hun undskyldte fordi hun ikke kunne engelsk og jeg undskyldte at jeg ikke kunne portugisisk og så skreg de af grin. Planen med denne her træning er jo selvfølgelig at komme i form og rører sig lidt, men det er da bestemt også for at komme lidt ud på egen hånd, og blive presset til at tale det der sprog, som jeg ikke er så glad for, og jeg kan jo godt, skal bare ikke tænke for meget over hvad det er jeg gerne vil sige eller om hvorvidt det er korrekt eller om det er indvandrer brasiliansk ;o)

En lille nisse rejste

Joo idag har kongen været syg, jeg er selv lige blevet rask efter en uge på langs, så jeg er ganske klar over at han ikke vil forstyrres mere end højest nødvendigt. Så jeg tog på en rejse, en rejse igennem blogland, det har været spændene og jeg har da også fået tilføjet en del extra til mit lille bibliotek, nu skal jeg bare lige have styr på hvordan jeg vil vise dem når der nu er blevet en hel samling. Jeg har f.eks. taget udgangs punkt i Madames blogroll, som er et rigtig godt sted at starte, der er mange muligheder og så er de forskellige. Jeg er nået til H, for alle de blogs jeg var inde og læse på var lige tilknyttet en anden blog som så spændene ud og derfra en 3 og sådan ruller domino effekten og inden man får set sig om, ja så er man forsvundet langt væk i blogland og tiden render fra én.

Helt tom har dagen dog ikke været(ikke at blog land er tomt, tværtimod.), jeg har været i skole, og det er jeg ikke skide vild med for tiden, så det springer vi let og elegant hen over. Så har vi endelig fået tegnet en forsikring, syge forsikring som er rigtig vigtig at have hernede, og efter at have købt mig fattig i rejseforsikring, ja så har jeg stort set ikke haft nogen i en måned og ja I har helt ret jeg burde skamme mig, men nu er der styr på det og det er en god en af slagsen. Den giver adgang til det andet og 3 bedste hospital i São Paulo, med enestue. Det er det forsikrings selskab som går ind og refundere det højeste beløb, hvis man skal til special læge og selv må betale, man skal have været forsikret i 10 mdr før man må føde et barn, så nu er det område også sikret og dækket, når vi engang når dertil. Det føles virkelig rart at være dækket og have ret til læge behandlinger nu, der har da været et par episoder hvor vi begge kunne have haft brug for det, men ikke havde en nem adgang til det, men det har vi nu. -Så nu forsvinder al sygdom forhåbentligt, eftersom vi har været syge på skift den sidste måned.