torsdag den 21. januar 2010

I starten troede jeg bare at jeg var skør

Efter et par måneder her i landet og jeg gik på gaden, så syntes jeg at jeg kunne høre nogle enkelte danske ord i folks samtaler. Så fik vi besøg af kongens datter og hendes veninde og jeg fortalte dem om det, de kiggede bare underligt på mig indtil de en dag selv syntes de hørte nogle danske ord.
Så idag, da jeg stod nede i mit yndlingshadesupermarked, stod der 3 gutter foran mig i den mega lange kø, og de så sådanset rimelig brasilianske ud, og eftersom man jo ikke rigtig har andet at lave når man står i kø, ja så smålyttede jeg også til deres samtale. Og så begyndte det igen det der med de danske ord, og det var pudsigt for det er egentlig længe siden jeg har været ude for det sidst. Så igen kunne jeg egentlig godt høre at det ikke var brasiliansk, der var ligesom ikke det der flow som der plejer at være. Eftersom køen var meget lang og det gik meget langsomt lyttede jeg lidt mere (jeg ved det godt jeg er svært uforskammet) Så kom jeg til at se nærmere på deres påklædning (tshirt-shorts-slippers, og rygsæk) og så kunne jeg godt se at de ikke var Brassere og at den ene helt klart var fra Skandinavien. Og nu kunne jeg lige pludselig høre og forstå hvad de sagde, jeg tror de havde tømmermænd, og så diskuterede de hvorvidt det virkelig kunne være rigtigt at det skulle tage så lang tid at stå i kø, jeg var lige ved at sige, "det her, det er ingenting, det plejer at være meget værrer" -men jeg sagde intet, stod bare og smilte for mig selv og hyggede mig over at jeg vidste lige hvad de sagde. Meen hvis de ikke er helt tabt bag en vogn, så vidste de også godt at jeg vidste hvad de sagde, tror nok jeg stirred rimeligt uhæmmet på dem. Men jeg sagde ikke noget. Holdte bare øje med om de havde brug for hjælp.

Ingen kommentarer: